6. Fra Koh Tao til Koh Phangan og desvaerre videre til Koh Samui

Da vi havde faaet vores certifikat, tog vi tilbage til byen Mae Hat (stadig paa Koh Tao). Planen var at vi ville vaere der nogle dage og saa rejse videre meeen det endte med at vi blev paa ooen i 12 dage i alt:



Da vi havde faaet et sted at bo, lejede vi en scooter og koerte rundt paa oen. Det gik rigtig fint, lige bortset fra et mindre uheld med en groeft. Johanne slap dog med nogle blaa maerker paa benene og lidt benzin paa sine shorts.



Tidligere paa dagen, havde jeg braendt mig bag paa laeggene paa et varmt udstoedningsroer paa en scooter, saa jeg maatte lige lave en noedloesning og binde vaade klude om braendsaarene. Det viste sig at vaere en god ide, selv om der blev sendt mange maerkelige blikke.

Udsigt over havnen fra vores nye vaerelse

Johanne og jeg skulle proeve at tage paa pubcrawl, hvilket viste sig at vaere lidt en skuffelse, men til gengaeld moedte vi to soede piger fra Svendborg - Stine og Pernille. Det var virkelig vildt at moede nogle man kendte hjemme fra omme paa den anden side af jorden. 

Saa sang jeg foedselsdagssang for en af vores pubcrawl venner, Carlos.






Nuttet



Med til pubcrawlen hoerte at vi skulle til Ladyboy-show. Det var ret vildt, men ogsaa ret graenseoverskridende.

Senere paa aftenen moedte vi nogle flere danskere (Det skal maaske siges at vi naermest kun havde moedt svenskere og australiere), saa vi var helt vilde! og ham her havde familie i Faaborg. Faktisk er hans bedstefar ham der ejer Hardy Cykler!!!!! Det var jeg meget glad for den aften :)



Meget smuk solnedgang



Bare laes skiltet

Saa var jeg lige DJ

Toemmermaendsdag fyldt med kultur. Vi tog en dyr baadtaxa hen til en strand hvor vi kunne sove :)

Dagen efter moedte vi Laurits, som jeg kender gennem Chrellemus fra efterskolen, og hans rejsekammerat Jeppe. Det var ogsaa helt vildt - taenk at mode saa mange man kender paa saadan en lille (fantastisk) oe.

Vi blev hurtigt stamkunder paa en bar der hed Diza Bar, og vi blev rigtig gode venner med baade ejeren, Paul, (ham paa billedet) og bartenderen, Pong. De var meget gavmilde og elskede at spille spil og give buckets og shots :)

Saa hang vi lidt ud med nogle svenskere.

Over alt er der smaa altre til Buddha hvor Thaierne giver offergaver - det er ofte mad de giver, men her er der lige en hund der spiser sig maet i Buddhas mad.

Vores vindue er nummer to fra hoejre i den groenne vaeg. Efter fire dage fandt vi ud af at naar vi stod i vinduet uden toej paa (hvilket vi gjorde tit fordi der var saa varmt), kunne hele havnen se os. Der maa have vaeret mange glade sejlere!

Johannes smukke nye taske. Hun havde kigget paa den i flere dage, og saa gav jeg hende lov til at koebe den til sidst.

En af dagene var det regnvejr. Dette er skyer rundt om bjerget.

Dette er vores hofret. Fried Nudles (de skal vaere tykke/fede) with chicken og soya sauce. Det koster gennemsnitligt 75 bath = ca. 15 kr. Det er meeeeega laekkert!

Saa var vi hjemme hos Poul og Pong igen.. igen.. igen..

En lille hilsen til Pong:
Hi Pong. We really miss you and Diza. Take care of not getting food in your eyes! Say hi to Poul. Maybe we'll be back in a month :) Cheers Johanne & Anna

Poul og Pong

Pong og Johanne <3

Vi hang tit ud i 7/11 og det her var vores yndlingsmedarbejder Mario/Ott, som Johanne blev gode venner med.

Vi moedte to tyske drenge. Det sjove ved det her billede er at ham bag mig, med spanden i haanden, havde spildt en halv spand ud over mig, og for at vaere soed valgte ham med kasketten at spilde resten af spanden ud over sig selv = saa var det ikke saa pinligt for mig. kaeft hvor er det soedt gjort af Lorenz!

Hver gang jeg ikke kunne finde Johanne kiggede jeg efter hvor Ladyboys'ne var, og saa fandt jeg hende hurtigt. Fra venstre har vi: Mona, Luna, Johanna og Manja. Meget soede piger 

Spandevenner

Sidste dag paa Koh Tao tog vi ud til et meget smukt sted. Jeg havde lejet snorkeludstyr, desvaerre var sigtbarheden ikke ret god, og da jeg saa en stor fisk, blev jeg bange og skyndte mig at svoemme ind.



Det er mig der snorkler. (den lille sorte prik)



Om aftenen gik stroemmen paa hele oeen. Det var ret sjovt!

Sidste aften paa Koh Tao.

Fest igen med Odensedrenge (Jeppe og Laurits)

Vi moedte ogsaa en skoen fyr fra Lyngby! Vi kom dog desvaerre til at skrive noget ret flabet paa hans t-shirt. UNDSKYLD Lyngby!

Saa hygges der med Ladyboys

Spandevenner

Manja var en aegte dirtydanser

Hver eneste fest endte ved 7/11

Saa kom dagen hvor vi rejste fra Koh Tao til Koh Phangan

Vi boede taet paa vandet - det var flot, men vi var dog ikke vildt begejstrede for vores vaerelse.

Full Moon Party stranden i Haad Rin om dagen

Den dag Johanne fik en fisk i hovedet. Hun er en smule haevet, men ikke noget vildt og heller ingen smerter.

Jeg var blevet syg, saa jeg gik rundt i 33 graders varme og lignede en afrikansk nomade med toerklaede og alt muligt.

Vi havde en kaempe stor fritgaaende okse

Saa blev det d. 8. marts = Full Moon Party. Vi havde koebt toej til lejligheden, saa vores eget toej ikke skulle gaa i stykker.

Vi var MEGA spaendte og glaedede os meget!

Som I kan se, var der stadig ikke problemer med Johannes kind.

Saa moedtes vi med Stine og Pernille, og gik amok i spande og maling

Der var rigtig mange mennesker!

Og gode pommes

Det der er ild i bagved er et reb, som folk sjippede i og gik limbo under. Det var fuldstaendig vanvittigt, for alle var jo rigtig fulde.

Vildt nuttede drenge med nederdel og top <3

Vi kom til at skrive ufordelagtige ting paa vores nabofyr...

men han var ikke dansker, saa han forstod det alligevel ikke. Han syntes bare at det var flot

Vi saa solen staa op. Det var rigtig flot.

Og saa tog vi en taxa hjem, og var megatraette.

Aftenen efter vaegnede vi op til en Johanne der saa saadan ud

Og det blev kun vaerrere og vaerrere. Til dem der ikke allerede kender historien kommer den nu:
To dage tidligere var vi ude at bade og pludselig ser Johanne noget der kommer imod hende og rammer hende haardt i ansigtet. Det foeltes som om hun havde faaet kastet en smutsten i hovedet. Derefter fik hun meget voldsom naeseblod, men vi fik det standset med is, og hun laa med is paa kinden et godt stykke tid. De naeste to dage, maerkede hun ikke rigtig noget til det, men saa tog smerterne og haevelsen fart. Vi opsoegte et hospital, som troede at Johanne havde braekket noget i kinden, og vi fik at vide at vi selv skulle finde et sted at faa hende CT-scannet. Hun fik noget smertestillende og saa tog vi hjem igen. Om natten vaagner Johanne og er nu haevet op til dobbelt stoerrelse og kan naesten ikke se ud af sit hoejre oeje. Hun vaekker mig, og vi faar efter langtids overtalen, vores hotelmand til at koere os til en ny laege. Her bliver Johanne taget mere alvorligt, og far med det samme antibiotika gennem drop. Vi faar at vide at hun har en kaempe infektion i hovedet, og vi skal sendes til Koh Samui tidligt naeste morgen for at faa den optimale behandling. Vi overnatter derfor paa klinikken paa Phangan, og kommer afsted naeste morgen med ambulance og verdens hurtigste og mest ubehagelige speedbaad. Vi ankommer til hospitalet paa Koh Samui, og bliver tilset af en almindelige laege, som sender os til en speciallaege, som hjalper Johanne. Diagnosen lyder paa betaendelse i hoejre bihule, der har spredt sig ud til hele hoejre side af hovedet.
Vi har desvaerre ikke noget billede af hvor hun saa vaerst ud, for der var situationen simpelthen for kritisk og stresset til at vi kunne taenke paa det.

Smugrygning

Vi har nu vaeret paa hospitalet i 3 dage, og det gaar fremad med Johanne. Vi er meget lettede over det begge to, for der har godt nok vaeret en del meget haarde tidspunkter gennem de sidste dage, hvor vi begge har vaeret meget bange, udmattede og fortvivlede. Nu ser det dog ud til at det nok skal ordne sig - sa det er bare skoent! :) en lille sideinfo: oven i det hele, har jeg faaet lymfekirtelbetaendelse, men er i behandling for det, saa det er fint.

Vi har fuldstaendig styr paa forskikring, og maa snolde for 1000 dkk om dagen! Det har vi dog foerst fundet ud af i dag, saa det er blevet benyttet til fulde :)
Vi glaeder os til at blive udskrevet og at kunne rejse videre.

Knus og Kys fra Bangkok Hospital Samui, Ward 2, Room 204 :)