Efter Hué tog vi natbussen videre til Hoi An. En meget hyggelig by! Vi cyklede rundt og så seværdigheder, bla den kinesiske bro og nogle små buddhistiske templer.. Hoi An er kendt for alle dens skræddere, så vi fik bestilt lidt tøj, og de følgende dage prøvet tøjet, fik de syet til så det blev som vi ville have det.. Vi fik bla nederdele, skjorter, trøjer og Anna fik også lavet er par flotte sko. Vi cyklede også til stranden en dag og slappede af:)
Siden Hanoi har vi flere gange stødt ind i en dansk pige, Majken, hende mødtes vi også med i Hoi an.
Vi tog en bus videre til Nha Trang, som er kendt for sit natteliv og flotte strand. Da vi ankom var det meget blæsende og det regnede voldsomt.. Det skyldtes at en mindre tyfon hærgede i området. Vi fik den ikke at se, og det blev aldrig farligt. Anna var sløj, så de første dage var vi mest på hotellet, og tog en tur i spa med mudderbadning og massage. Vejret blev endelig godt og vi tog på stranden, som var lækker, men havet var helt oprevet og brunt. En aften spiste vi på en resturant, som kørte et projekt med at servere gratis mad for hjemløse, der hjalp vi med en morgen. Ellers bød Nha Trang på et par festlig aftener med Majken og andre søde mennesker.
Efter Nha Trang tog vi natbussen videre til Vietnams største by Saigon/Ho Chi Minh City. Vi havde ikke sovet meget i bussen, fordi en mistænksom mand gik rundt i bussen og flere gange væltede ind over mig og tog fat i mine ting..
Helt smadrede fandt vi et hotel i Backpacker området. Trods søvnmagel ville vi have noget ud af dagen. Vi fandt en taxa og tog mod et stort vandland. Taxaen blev alt for dyr, taxameteret løb afsted, mens vi konstant holdte i kø! Så stædige som vi er, blev vi sat af og ville gå resten af vejen. Vi havde på vores kort set at der skulle ligge en pagoda på vejen - det endte med tre timers gåtur i et stort slumkvarter.. Vi fandt pagodaen, men kunne ikke rigtig finde ud af kvarteret og ingen snakkede engelsk. Til sidst lykkedes der for os, og vi brugte nogle timer med rutsjebanetur og solbadning.
Vi var på nogle forskellige ture i og omkring Saigon. En dag tog vi til Mekong Deltaet hvor vi var på nogle forskellige øer og blev sejlet rundt i små både. Det var virkelig smukt! Dagen efter tog vi på en tur hvor vi så et tempel som tilhørte Dao Cai religionen - en blanding af en masse forskellige religioner. Efter tempelbesøget tog vi til Chu Chi tunnellerne. Vi havde forventet noget lidt andet end der vi kom til, så det var vi lidt ærgerlige over. Dagen efter tempel- og tunnelturen stod den påbytur, så vi havde lejet to motorcykelmænd til at køre os rundt. Vi så mange templer/pagodaer og vi var også inde i en moske. Det mest spændende vi oplevede den dag var et krigsmuseum omhandlende Vietnamkrigen. Der var virkelig nogle frygtelige billeder og vi fik helt ondt i maven af at se på dem.
Stort set hver aften hang vi ud med en dansk pige, Majken, som vi har mødt flere gange i løvet af vores tur ned gennem Vietnam. Hende havde vi det rigtig sjovt med, og hun var virkelig også en kæmpe hjælp da Johanne fik stjålet sin taske.
Vores sidste aften i Saigon, hvor vi skulle flyve fra kl 23, spiste vi middag med Majken på et sted hvor vi havde spist flere aftener pga deres gode tofu i tomat. Under middagen havde jeg lagt min lille taske ved Anna rygsæk, som lå mellem vores stole. Da vi skulle betale ser vi at annas taske er væltet og min mavetaske er væk! Vi panikkede og gennemsøgte på toilet og rundt om os, men den var blevet stjålet, uden nogen af os havde set noget. Vi fandt politiet og sammen med vores hotel receptionist skrevet en anmeldelse. Vi ringede til forsikring og fik det meldt. Anna og jeg fandt en nyt hotel, og indså at vi ikke kom med flyet den aften. I min taske lå kamera, iPhone, pas m visum og MasterCard. Vi fik også spærret mit kort og lagde os til at sove, vi vidste at dagen efter ville blive hektisk for vores visum udløb dagen efter.
Politiet havde lovet at rapporten ville ligge klar kl 09, de sagde de havde haft travlt så vi skulle komme tilbage kl 13. Vi tog på det danske ambassade kontor, de skulle bruge politirapporten som bevis, vi blev bedt om at gå i banken og betale for det midlertidige pas, hente politirapporten og komme tilbage. Vi tog taxa rundt for at spare tid, og håbede på at kunne nå et fly senere, for at undgå at vores visum udløb. I banken tog de ikke kort, så der skulle hæves, mit visa kort blev spærret i automaten, så nu havde vi kun Annas hævekort, som der er en begrænsning på. Vi tog tilbage til politiet, som er ret korrupt pga mafiaen , de havde stadig ikke rapporten klar. Vi tog dem i at ligge og sove, og de sagde at chefen, som skulle skrive under, var i skole! Der eskalerede det fuldstændig for os. Jeg grad, og fik dem forklaret hvor vigtig rapporten var for os! Så fik deluglepinden op af lommen. Med rapporten i hånden skyndte vi os på ambassade, hvor passet lå klar. Endelig så vi medgang, indtil vi fik afvide vi skulle på immigrations kontoret og få et nyt visum til det nye pas nr!
Der var lang kø på immigrations kontoret, men vores tur kom og vi fik forklaret vores situation. Anna hævede flere penge og efter et par timer var det nye visum klar. Men de havde taget min politirapport, og ville i første omgang ikke give os den tilbage.. Men vi dik forklaret hvor vigtig den var i forhold til forsikring.. Med nyt pas, visum og kopi af politirapport tog vi tilbage til hotellet, fik booket flybilletter online, men mit kort var spærret og gik derfor ikke igennem! Vi satsede og tog alligevel til lufthavnen. Der var billetterne meget dyrere, og vi kunne kun betale med kontanter. Anna prøvede, men hun kunne kun hæve 2.000.000 og billetterne blev ca 5.000.000! Vi ringede til min far i dk, men der var ingen mulighed for at vi kunne betale over paypal ell lignende. Der var Anna og jeg efterhånden total færdige. Vi stod og manglede penge, vores visum udløb to timer senere! Pludselig kunne vi godt betale med kort alligevel, første gang blev Annas kort afvist, pga maksimalt begrænsning. Men helt mirakuløst virkede det anden gang! Vi tjekkede ind og gravede i vores lommer, så vi kunne dele en pommes frites. Det tog lidt tid igennem kontrollen, da mit pas ser hjemmelavet ud, men det gik..
En flyvetur på en time og vi var ude af Vietnam! I Bangkok lufthavn gik det op for os at vi jo ingen penge havde. Så vi måtte sove i lufthavnen , indtil vi igen kunne hæve fra anmas kort. Vi havde lidt bath fra sidst vi var i Thailand, og kunne købe lidt vand! Vi lånte en mand annas iPhone oplader, han hørte vores situation og købte en masse vand, kiks og snacks til os. Vi skiftedes til at sove og være vågen. Kl 06 kunne vi igen hæve og købte mad og billige billetter til øen koh chang, 6 timer fra Bangkok.
Her er vi nu, vi har det godt og er glade for at kunne slappe lidt af og fejre det thailandske nytår med vandpistoler, godt vejr og god stemning! Vi har et økonomisk puslespil, men med hjælp derhjemmefra går det:)
